Integral Psykoterapi     

Vibeke Agnete Husum  Integral psykoterapeut MPF



 Vibeke Agnete Husum Integral psykoterapi MPF

Åboulevard 47 

Frederiksberg C

Tlf: 30 29 61 69

  E-mail: Vibeke.husum@yahoo.dk 


Lavt selvværd, Angst, Depression, Sorg, Livskriser, Traumer, personlig udvikling og psykoterapi.

København K, Nørrebro, Vesterbro, København.

Psykologi.Hvorfor psykoterapi?

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet.

Psykoterapi kan eksempelvis være til hjælp ved:

  • Lavt selvværd, lav selvtillid eller udpræget selvkritik.
  • Overvældende ubehagelige følelser og indre tilstande - som sorg, tristhed, opgivenhed, tomhed, vrede, skam, skyld, angst, uro, magtesløshed og stress.
  • Livshæmmende tanke- og handlemønstre. Fx. katastrofe tanker, tankemylder eller negative tanker om sig selv, om andre eller måske om fremtiden.
  • Barndomstraumer, fravær af omsorg, ensomhed, vold og overgreb.
  • Fastlåste og utilfredsstillende sociale roller og samspilsmønstre for eksempel i parforhold eller andre relationelle forhold.
  • Ensomhed.
  • Posttraumatisk stress, chok og traumer.
  • Livskriser / udviklingskriser og livsovergange.
  • Traumatiske kriser.
  • Et ønske om større selvindsigt, mønsterbrud og udvikling.
  • Når du går i psykoterapi, er det er vigtigt, at du føler dig set og mødt på en måde, af din terapeut, som er behagelig, tryg og relevant for dig. Det er grundlaget for, at du får gavn af din terapi.

    Feed back fra klienter:

    - "Du har en fantastisk ro. Du er meget nærværende og omsorgsfuld og skaber et særdeles trygt rum og det er vigtigt for mig. Du har plads og ro til alle følelser. Det gør, at jeg føler, at jeg kan være mig selv, hvilket jeg ellers har haft meget svært ved. Jeg kan se og forstå mig selv på en anden måde nu og jeg har tilgivet og accepteret mig selv. Det er meget befriende".

    - Kvinde på 36 år.

    - "Jeg oplever, at jeg er kommet i dybere kontakt med mig selv, efter jeg har gået hos dig. Jeg værdsætter mig selv mere, har mere energi og også mere mod til at handle på de ting, som jeg før kun drømte om at gøre."

    - Mand på 45 år.

    -"Da jeg startede i terapi hos dig, var jeg meget opgivende og urolig. Du hjalp mig med at finde ro og håb og med at få øje på mine ressourcer og mærke, hvad jeg vil og kan. Jeg har nu færdiggjort min uddannelse, fundet en kæreste og et nyt sted at bo. Jeg har også fundet et andet job, der passer meget bedre til mig. Du har støttet mig og det har givet mig mod til at tage nye skridt".

    - Kvinde på 25 år.

    - "Tidligere følte jeg mig meget forkert og været ekstremt selvkritisk. Nu forstår jeg, hvorfor jeg har tænkt sådan om mig selv. Jeg forstår, hvorfor jeg har spændt ben for mig selv og hvordan jeg kan få mig selv over på et nyt spor, når jeg ryger ind i det gamle. Du hjælper mig med at "nulstille" mine tanker og komme over i et mere normalt tanketempo, hvor tankerne er mere rolige og fornuftige. Herfra kan jeg trække vejret og så mærke, hvad jeg i virkeligheden gerne vil. Jeg er blevet mere selvsikker og handlekraftig og bruger mere tid på at gøre ting, der gør mig glad i stedet for at sidde og kritisere mig selv."

    - Mand på 37 år.

    -"Jeg har især arbejdet med barndomstraumer og med en livslang følelse af at være blevet forladt, ikke være god nok og med følelser af tristhed, angst og tomhed. Jeg opdagede, at jeg både længtes efter og frygtede kontakt til andre og til mig selv. Jeg opdagede, hvor vred jeg var, uden at vide det. Jeg var nok mest vred på mig selv. Det var en øjenåbner at se, at det ikke var mig, der var forkert, men det miljø jeg har været i, der var helt skævt og tomt. Jeg opdagede, at jeg faktisk er kommet utrolig langt på trods heraf på grund af de ressourcer, jeg har, som jeg tidligere ikke kunne se som ressourcer. At forstå sammenhængene imellem mine oplevelser og min selvkritik, min manglende energi og mine forhold til andre, det har givet mig en større selvforståelse, en selvrespekt og en omsorg for mig selv samt en større omsorg for andre. Jeg har fået mere energi og lyst til ting og har brudt med gamle mønstre og tanker. Jeg tænker på en ny måde om mig selv. Jeg er god nok".

    - Kvinde på 45 år.

    -"Jeg har lært at få øje på, de roller, jeg ufrivilligt falder ind i og hvorfor jeg gør det. Samt hvordan jeg kan bryde med de mønstre. Det har givet mig en ro og mere frihed og glæde".

    - Mand på 38 år.

    - "Jeg har fået forløst eller "genforhandlet" en masse gamle traumer. Jeg sad nærmest fast i en form for opgivelse, en smertefuld tomhed. Det gør jeg ikke mere. Jeg har fået defineret mig selv på ny og ser helt anderledes på mig selv. Det bedste ved dig har været, dit nærvær og din evne til at hjælpe mig tilbage til rolige steder i mig selv, indtil jeg selv kunne hjælpe mig selv. Det har ikke været nemt, men for hver bid, har jeg følt mere ro og frihed og mindre skyld og skam".

    - Kvinde 47 år.

    Om integral ID Psykoterapi

    De ID psykoterapeutiske redskaber er sammensat af forskellige psykologiske teoretiske skoler og kan skræddersys af ID terapeuten til klientens personlighedstype og erfaringsniveauer.

    De overordnede psykologiske retninger i ID psykoterapi består af; adfærdspsykologi, kognitiv psykologi, systemisk psykologi, psykodynamisk psykologi, eksistentiel psykologi, humanistisk psykologi og transpersonlig psykologi.

    I praksis arbejder vi helt konkret oftest med samtaleterapi og med mulighed for en lang række øvelser, der kan involvere både tanker, adfærd, følelser, tilstande, krop og rollemønstre.

    Derudover anvender jeg, hvor det er relevant forskellige traumepsykologiske redskaber, metakognitiv terapi, tegneterapi, meditations og visualiseringsøvelser, samt redskaber fra mit ergoterapeutiske fag og sommetider også et redskab, der hedder access bars* se mere herom nedenfor.

    Det kan være en god ide at være opmærksom på, at "psykoterapeut" ikke er en beskyttet titel. Det vil sige, at enhver i princippet kan kalde sig for psykoterapeut. En psykoterapeut MPF er derimod en beskyttet titel, som sikrer dig, at en lang række kritterier er opfyldte hos din psykoterapeut.

    Du kan læse mere om dette og om min faglige bagrund, under fanen "Om mig".

    *Om Access Bars

    Jeg er også Access bars behandler og anvender dette redskab, hvor det giver mening i fohold til klientens ønsker og temaer.

    Access Bars er et redskab, hvor der både arbejdes mentalt, kropsligt, meditativt og energetisk. Behandlingen består af en let berøring af 32 forskellige energipunkter, som løber igennem og rundt om hovedet. Til tider guides der verbalt undervejs. Behandlingen virker regulerende på både, nervesystem, krop, følelser og tankeprocesser, hvilket giver ro til at kunne danne nye tanker og handlemønstre.

    Access Bars kan hjælpe til:

    • Større mental klarhed, motivation og problemløsningsevne.
    • Forbedret evne til at håndtere ængstelige og depressive mønstre.
    • Øget glæde og ro.
    • Ændringer i adfærdsmønstre fx. i relation til afhængigheder og vores evne til konflikthåndtering, hvilket kan have en positiv effekt på vores relationelle adfærd.
    • Reduction af traume- og stressrelaterede symptomer.
    • Mindre reaktiv adfærd og mere ro og balance.
    • Forbedret selvværd.
    • Øget afslappethed og forbedret søvn.
    • Afspændt krop.
    • En bedre evne til at være i nuet.
    • Hurtigere restitution ved operationer og færre smerter.

    "

    Beyond Abuse Revolution" Dr Lisa Cooney.

    Hvis du vil vide mere om Access bars findes der en informativ video her, som også kommer ind på effektmåling: https://www.youtube.com/watch?v=bHDTzCmfUQY

    Om meditation og Mindfulness

    Mindfulness er en af de meditationsteknikker, du kan lære at anvende hos mig.

    Mindfulness er evnen til at være opmærksom på, hvad der foregår i det nuværende øjeblik, uden at dømme det, man oplever, samt at træne evnen til at møde sig selv med mere venlighed og accept.

    Ved at dyrke mindfulness kan du styrke dit parasympatiske nervesystem og hjælpe din krop og dit sind til at "træde på bremsen"og modvirke stress og ubehag.

    Ved forskellige mindfulness-øvelser kan du træne evnen til at rumme både svære følelser, tanker og kropsfornemmelser. Tendensen til at spekulere konstant mindskes gennem øget opmærksomhed overfor egne tankemønstre.

    Der er dokumenteret effekt ved at praktisere mindfulness-øvelser over tid i forhold til at mindske tilstande med stress, angst og depression.

    Mindfulness kan være en daglig stund, du sætter af til at forbinde dig med dig selv, lade dit nervesystem falde til ro, og styrke kvaliteter som accept, selvomsorg og empati i relationen til dig selv.

    Mindfulness hjælper fx til:

    • at "skifte gear" fra at gøre til at være.
    • en højere grad af nærvær i hverdagen.
    • selvregulering - at kunne rumme egne følelser og tanker.
    • at styrke forbindelsen til din krop og dine sanser.
    • at finde ind til din egen kerne af ro.
    • at modvirke at lade sig styre af tankemylder.
    • at møde sig selv med venlighed.
    • at kultivere indre ro og livsglæde.